søndag den 28. december 2014

Dejlig og lækker jule-cheesecake med kanelmarengs.

Efterhånden har jeg lavet så mange cheesecake, så hvorfor skulle jeg ikke også lave en cheesecake der smagte af jul?.
Som mange af jer nok har set på facebook, så er der blevet reklameret rigtig meget for Ris a la mande cheesecaken, og mange har også lavet den.
Da jeg så sad og skulle lave kage til vores store familie-julefrokost, så blev jeg hurtig klar over, at jeg skulle lave en anden form for cheesecake end den der blev reklameret for.
Det blev så til denne lækre cheesecake, som jeg er rigtig glad for.
Familien var virkelig imponeret over den lækre smag af ris a la mande, krisebær, kanel og pebernødder.
Da den skulle fremstå lidt julet, lavede jeg juletræer ud af fondant, hvor jeg sprøjtede lidt spiseligt glimmer på.



Ingredienser:
Bund:
300 g pebernødder
50 g digestive
150 g smeltet smør.

Fyld:
300 g flødeost
100 g sukker
saft af en halv citron
3 tsk vaniljesukker
500 g ris a la mande
250 g kirsebærsovs
6 blade husblas
1 liter piskefløde

Kanel-marengs:
3 past., æggehvider
150 g sukker
1-2 spsk citronsaft
2 tsk stødt kanel

Sådan gør du:
Blend pebernødder og digestive i en blender, så det bliver fint.
Smelt smørret, og hæld det i pebernød-blandingen.
Tag en springform (26cm) og hæld pebernødde-blandingen ned, og pres det godt ned.
Stil bunden i køleskabet, mens fyldet laves.

Tag flødeosten ned i en skål og rør det godt rundt med en gaffel.
Tilsæt citronsaft og vanilje og rør rundt.
Tag to skåle og hæld koldt vand deri. Put 3 blade husblas i hver af skålene.
Pisk fløden og del også denne op i to.
Fordel flødeoste-blandingen i to.
I den ene skål kommer du ris a la mande og rør godt rundt.
I den anden blander du kirsebærsovs med flødeoste-blandingen.
Tag de første tre blade husblas og smelt på lav varme i en gryde.
Tag gryden af varmen og lad køle i 30 sek.
Fra den ene skål flødeskum tager du to spsk flødeskum og blander med husblassen, så den bliver kølig.
Tag det resterende flødeskum ned i ris a la mande/flødeoste-blandingen sammen med husblassen og bland godt rundt.
Tag bunden ud af køleskabet og hæld ris a la mande blandingen ud over bunden. Fordel cremen, så der bliver den samme tykkelse.
Stil kagen i køleskabet.

I en ny gryde kommes de sidste tre blade husblas og smelt over lav varme.
Når husblassen lige er smeltet, tages den af varmen og stilles til afkøling i 30 sek.
Den anden skål med flødeskum tages du og tilfører to spsk flødeskum til husblassen.
Rør rundt.
Det resterende flødeskum hælder du i kirsebær-flødeblandingen sammen med husblassen og rører rundt.
Tag kagen ud af køleskabet og hælder forsigtigt kirsebær-flødeoste-blandingen ned og fordel rundt.
Stil i køleskabet.

Kanel-marengs:
Tænd ovnen på 130 grader.
I en skål tilsætter du æggehvider, sukker, citronsaft og kanel.
Pisk (brug gerne din røreskål) blandingen så det bliver marengs-agtig.
Tag en sprøjtepose og hæld marengsen ned.
Sprøjt ud i passende bomber.
Bag dem i ovnen i 10 minutter.
Sluk ovnen og lad dem stå natten over.

Tag marengsen ud af ovnen og knus dem, så de bliver mindre.
Hæld dem over kagen og stil juletræerne ovenpå (kan sagtens undlades).



Lækre Træstammer til den søde juletid.


I denne søde juletid laves der masser af julesmåkager, karameller af diverse slags, honninghjerter og hvad man ellers kan komme på, som hører julen til.
Anden juledag var den store familie-julefrokost dag, og som altid var det mig der stod for eftermiddagshyggen.
Udover min nye cheesecake (kommer også på bloggen), valgte jeg, at prøve at lave træstammer med marcipan overtræk og chokolade på siderne. Opskriften er den samme som jeg bruger til mine romkugler. Så hvis du laver en større portion (alt efter hvor mange kagerester du har), så kan du lave begge dele. Måske til en lille kage buffet.;0)

Ud af denne opskrift bliver der omkring 20 stykker små træstammer.

Ingredienser:
500 g kagerester
80-90 g revet marcipan
50 g smeltet mørk chokolade
2 spsk hindbærsyltetøj
3 spsk rigtig rom (jeg bruger Havana Club)

Til overtræk:
200 g marcipan
150 g flormelis
90 g glukosesirup
70 g smeltet mørk chokolade

Sådan gør du:
Blend kageresterne så det bliver rigtig fint.
Riv marcipanen og tilsæt det til kageresterne.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt.
Stil i køleskabet i 30 minutter, til massen er kold.
Del dejen op i 4 0g rul hver klump ud i en pølse.

Marcipan, flormelis og glukosesirup blandes godt sammen.
Deles i 4.
Hæld lidt flormelis på bordet, så marcipanen ikke hænger fast på bordet.
Rul marcipanen ud.
Placer kagedejen på marcipanen og dæk den, så alt er dækket med marcipan (på nær enderne, da de bliver dækket med smeltet chokolade).
Dette gøres til alle pølser er rullet ind i marcipan.

Skær det resterende marcipan fra.
Skær dem ud i passende stykker (passer at de cirka bliver en 5 cm lange).

Smelt chokoladen over vandbad.
Når chokoladen er smeltet, tager du enkeltvis og dypper enderne i chokolade og sætter dem på et stykke bagepapir.
Når chokoladen er størknet, sættes træstammerne på køl, og tages ud når de skal bruges.

Hvis du ønskes en mild lakridssmag i dine træstammer, så kan du tilsætte 2-3 spsk fin lakridspulver.




God fornøjelse.;0)

lørdag den 20. december 2014

Bløde karameller med vanilje og mandler


Ingen jul uden karameller!
Ved ikke med jer, men der har altid været et eller andet der har afholdt mig fra, at lave karameller. Men jeg har i de sidste måneder gået og tænkt på, at i denne jul skulle det være.
Disse karameller er med den lækre konsistens, smagen af vanilje og de lækre mandler utrolig lækre til julens store juleguf-fad.;0)

Af denne opskrift får du omkring 30-50 stykker.


Ingredienser:

1 dåse kondenseret mælk (397 gram)
150 g lyst rørsukker
125 g smør
1,5 spsk Akacia Honning
2-3 tsk vaniljesukker
75 g mandler (kan også være andre nødder, hvis du ikke er til mandler)


Sådan gør du:

Tag alle ingredienser på nær mandlerne og hæld det op i en tykbundet gryde.
Lad det koge langsomt op indtil sukkeret er smeltet. I denne proces skal der røres konstant.
Skru varmen op og rør konstant i massen i cirka 15 minutter (jeg lader massen blive en 125 grader).
Massen skal havde en mørk farve.
Put derefter mandlerne ned i karamelmassen og rør rundt.
Hæld karamelmassen ned i en firkantet form foret med bagepapir.
Sæt i køleskabet til massen har sat sig, og du kan skærer massen ud i passende firkanter.
Pak dem ind i bagepapir eller madpakke-papir.


Lig dem på køl til de skal bruges eller du skal på julebesøg.
Mums de er lækre.;0)

God fornøjelse

torsdag den 13. november 2014

Chocolate Chip Cookies

Når man googler på nettet efter opskrifter på cookies, er der mange forskellige opskrifter med mange forskellige smagsnuancer.
Mange af disse opskrifter er lidt små tørre og kedelige. Udover denne opskrift, har jeg også opskriften på M&M Cookies som også er rigtig rigtig gode.
Så de er også helt klart en opskrift jeg anbefaler dig at prøve.

Nå, men sagens kerne er denne utrolige lækre opskrift på de bedste Chocolate Chips Cookies jeg har smagt til dags dato. De er ikke særlig vanskelige at lave, og tager heller ikke oceaner af tid.
Det der tager tid er, at de skal være i køleskabet i op til 72 timer (mine var i køleskabet 48 timer), men man siger, at min., 36 timer.



Chocolate Chip Cookies, nok til 10 store cookies.



250 g mel
1/2 tsk natron med top
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
140 g smør (stuetemperatur, Lurpak)
125 g brun farin
125 g sukker
2 tsk vaniljesukker
1 æg
285 g chokolade (hvid, lys og mørk chokolade)

50 g mørke chokoladeknapper til pynt
Lidt salt

Sådan gør du:

Sigt de tørrede ingredienser sammen


Pisk smør og sukker, brun farin og vaniljesukker, indtil du opnår en luftig konsistens.


Tilsæt ægget, og pisk indtil massen er godt blandet.


Tilsæt de tørrede ingredienser, og bland kun lige til dejen hænger sammen



Kom chokoladen i og rør det rundt, indtil det kun lige er blandet. Pas på, ikke at røre for meget.


Kom dejen i en lufttæt beholder og stil i køleskabet i 1-72 timer (anbefaler imellem 36-48 timer)


Tag dejen ud af køleskabet og lad stå ude i 20 minutter.
Form dejen i kugler på størrelse med en golfbold og kom dem på en bageplade.


Pynt med lidt ekstra chokoladeknapper og lidt salt.
Kom 5 bolde på hver bageplade, da de flyder en del ud.



Bag dem på 175 grader varmeluft i 16 minutter.
De er færdige, når kanten er gylden og midten stadig er blød..
Lad dem afkøle i 10 minutter.


Nyd dem til et glas koldt mælk eller en god kop kaffe.

God fornøjelse!

mandag den 10. november 2014

Appelsin-Cheesecake med bastognebund.

Har efterhånden som i nok kan se rundt på min blog, lavet en del cheesecake. Det jeg er helt vildt med cheesecake er, at mulighederne for at lave sin egen cheesecake med sine ynglingssmage er til stede.
Min vej ned at cheesecake Lane er absolut ikke færdig, og har stadig en masse idéer jeg går med i tankerne.;0)
En lille drøm er, at lave en dansk opskrift bog kun med cheesecake.
Da jeg sad forleden og tænkte på, hvad jeg skulle lave til søndagens besøg, henledte det mig straks til at udvikle og lave en ny cheesecake.
Har ikke set, hørt eller selv lavet cheesecake med appelsin, og derfor var det en oplagt mulighed.!


Denne cheesecake var simpelthen så god og utrolig vellykket. Det er jo ikke altid, at fordi man går med smagsnuancer i hovedet, at det bliver en succes. Men det gjorde det.
Smagen fra de lækre bastogne kiks der har smagen af karamel, som passer utrolig godt til den lækre og milde smag af den frisk appelsin.
Absolut ikke sidste gang jeg skal lave denne.



Appelsin-Cheesecake med bastognebund

Bund
300 g bastognekiks
125 g smør

Fyld
250 g philadelphia ost
100 g sukker
1 tsk vaniljesukker
Skal af to appelsiner (usprøjtet)
0,75 dl appelsinsaft (fra en usprøjtet)
7,5 dl piskefløde
4 blade husblas
1 tsk orange pastafarve

Appelsin Gele
Saften af 4 appelsiner
2-3 spsk sukker (afhænger lidt af, hvor syrlige appelsinerne er)
4 blade husblas

Sådan går du:
Blend kiksene.
Smelt smørret.
Bland kiks og smørret sammen, så du er sikker på, at det er rørt godt sammen.
Hæld kikse blandingen i en springform (26 cm) og pres kikse blandingen godt ned.
Stil i køleskabet mens du laver fyldet.

Tag flødeosten i en skål og rør rundt med en gaffel.
Tilsæt vaniljesukker og rør godt rundt.
Tilsæt nu sukkeret, appelsinskal + saft og rør rundt (bruger et lille piskeris til dette).
Sæt husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter
Pisk fløden.
Vrid vandt fra husblassen og smelt det i en lille gryde.
Tag af kogepladen og lad afkøle (2 minutter).
Bland 2 spsk flødeskum op i husblassen og rør rundt. Dernæst 2 spsk mere. Dette gøres indtil de to masser af den samme temperatur.
Rør flødeskummet  i flødeosteblandingen.
Tag under halvdelen i en anden skål og farv det orange (hvis ikke du vil havde farvespillet, kan dette undlades. Jeg bruger pastafarve, som man også bruger til at indfarve fondant med)
Tag springformen ud af køleskabet og hæld den orange flødeostecreme i. Fordel det rundt, så det bliver en lige overflade. Lad det sætte sig 5 minutter.
Derefter hældes det sidste creme over og fordeles rundt.
Stil den i køleskabet 4 timer inden geléen laves.



Sæt husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
Hæld appelsinsaft, sukker i en lille gryde og varm op.
Vrid vandet fra husblassen og put det ned i appelsinsaften.
Rør rundt, så du er sikker på, at husblassen er smeltet.
Stil appelsin geléen til køling.
Når appelsin geléen er kølet helt ned, tages cheesecaken ud af køleskabet.
Til mønstret på cheesecaken brugte jeg en takkede dejskaber, som jeg stille og roligt kørte rundt.
Hæld forsigtigt appelsin geléen over cheesecaken og stil i køleskabet.



Lad den stå natten over.

Håber du vil havde det lige så sjovt som mig, mens du laver mine cheesecake.;0)

God fornøjelse!

mandag den 3. november 2014

Cheesecake med chokolade, lakridsmandler og citrongele

Endnu en opskrift på cheesecake på bloggen. ELSKER bare at lave cheesecake, at spise cheesecake og se på dem.
Denne cheesecake lavede jeg i forbindelse med min 34 års fødselsdag. Dette er jo den perfekte mulighed for at afprøve nye idéer....og idéer har jeg mange af.;0)
Denne cheesecake med med sin kiksebund, chokolade med finthakket lakridsmandler og den list syrlige flødeostecreme en virkelig god sammensætning.
Prøvede denne gang, at lave mønstre med smeltet chokolade og lagde dem som pynt på cheesecaken, inden jeg tog den gennemsigtige citrongele over.
Resultatet ses i billedet nedenunder. Syntes selv det blev godt.;0)


Bund:
300 g digestive
150 smeltet smør

Lakridsmandler:
250 g mørk chokolade
250 g finthakket lakridsmandler
1 tsk groft lakridspulver (bruger altid Johan Bülows)

Fyld:
250 g flødeost (philadelphiaost)
150 g sukker
1 vaniljestang el. 2 tsk vaniljesukker
Revet citronskal af en øko citron
1/4 dl friskpresset citronsaft
0,5 liter piskefløde
3 blade husblas

Citron Gele:
4 blade husblas
Saft af 3 citroner
5 spsk sukker

Sådan gør du:

Blend kiksene til en fin masse.
Tilsæt det smeltede smør.
Hæld det hele i en springform og pres det godt ned, så det bliver fast.
Stil bunden på køl i 10 minutter.

Smelt chokoladen over vandbad eller i en chokolade smelter.
Hak lakridsmandlerne fint, men alligevel ikke så meget, så du ikke fornemmer dem i chokolade.
Hæld lakridsmandler ned i chokoladen.
Tilsæt lakridspulver.
Hæld massen på kiksebunden og fordel massen rundt, så hele bunden er dækket.
Stil i køleskabet, mens fyldet laves.

Hæld osten i en stor skål og mos det ud med en gaffel.
Tag kornene ud af vaniljestangen og tilsæt det osten.
Tilsæt sukker, citronskal og citronsaft og rør det godt rundt.
Pisk fløden.
Tag husblassen og lig det i blød i iskoldt vand i 5 minutter.
Vrid vandet fra, og smelt det i en skål over vandbad.
Tag skålen af gryden og tilsæt et par skefulde flødeskum og rør det rundt.
Gør dette indtil halvdelen af flødeskummet og husblassen er blandet sammen.
Hæld det hele i ostecremen og tilsæt de friske blåbær.
Hæld ostecremen over kiksebunden og ret til.
Stil den derefter på køl til næste dag.

Smelt 100 g chokolade over vandbad eller chokolade smelter.
Hæld chokoladen i en lille sprøjtepose (hvis ikke du har det, så kan en frysepose også bruges)
Tegn et mønster på et stykke bagepapir og placer et nyt stykke bagepapir over det.
Tegn med chokoladen over det optegnet mønster (lav gerne flere, så er du sikker).
Klip bagepapiret til, så det ikke fylder så meget i køleskabet.
Stil i køleskabet i 1 time, så chokoladen bliver hård.
Når chokoladen er hård og kold (dette finder du ud af, hvis du mærker og rykker forsigtigt på chokoladen) tager du den ud af køleskabet.
Brug en skarp kniv eller spartel til at få mønstrene op.
Placer dem på cheesecaken.
Stil i køleskabet.


Lig husblassen i blød i 10 minutter i koldt vand.
Pres saften ud af citronerne og hæld det i en gryde.
Tilsæt sukkeret.
Lad citronsaften og sukkeret blive varmt, det skal ikke koge.
Pres vandet ud af husblassen og tilsæt det saften.
Tag af kogepladen og lad afkøle, så det bliver under stuetemperatur.
Hæld geleen på cheesecaken med en forsigtig hånd.
Stil kagen i køleskabet til næste dag.

Tag cheesecaken ud af køleskabet 20 minutter før den skal spises, så chokoladen ikke er fuldstændig kold.
Husk at bruge en skarp kniv, når kagen skal skæres.;0)

God fornøjelse!;0)

søndag den 2. november 2014

Lækre luftige chokoladeboller

Disse luftige og svampede chokolade boller er lige til en dejlig eftermiddags godbid.
Meget børnevenlige!!
Hvis du ikke er glad for chokolade, så kan du tilsætte rosiner eller tranebær i. Det er egentlig op til dig, hvad du har lyst. Bare husk, at frugt suger væde.
Chokoladebollerne tager lidt tid at lave, men de er tiden værd. 
Det bedste du kan gøre for at få luftige og svampede boller, pandekager, lagkagebunde mm., det er, at du tager ingredienser ud i god tid, så de får stuetemperatur.


Ingredienser:
50 g gær
100 g margarine el. smør
4 dl kærnemælk
1 tsk groft salt
2 spsk sukker
2 æg
ca. 800 g hvedemel
100 g mørk el., lys hvis du er til det  i grove stykker.

Sådan gør du:
Smelt smørret og rør det sammen med kærnemælk (kærnemælken skal ikke varmes).
Rør gæren ud heri.
Tilsæt salt, sukker og æg.
Ælt mel i dejen til den bliver til en tyk grød og ælt derefter chokolade i.
Tilsæt resten af melet så dejen er mættet og er let klistret og ælt dejen godt igennem. Cirka 7 minutter på røremaskine. Hvis ikke du har det, så æltet du i cirka 10 minutter.
Lad dejen hæve et lunt sted i 60 minutter.
Del dejen i 14 stykker og form til boller.
Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.
Pisk et æg sammen og pensl forsigtigt bollerne.
Bages ved 180 grader i 20 minutter.
Kig gerne til dem, så de ikke bliver for mørke, skru da gerne ned for varmen.
Tag bollerne ud af ovnen og lad dem stå og samle sig i 10 minutter.



Nyd dem alene, eller med lidt smør og en god kop te eller kaffe.;0)

God fornøjelse;0)

fredag den 31. oktober 2014

Paprikamandler


Disse mandler er virkelig lækre både til en lille snack, en hyggestund med manden eller til en lækker brunch/tapas.
Selve tilberedningen tager ingen tid, så de er utrolig nemme at lave.
Opskriften er fra Claus Meyers Salatværksted, hvor der også er utrolig mange opskrifter på lækre salater til alle lejligheder.
Når jeg laver dem, så laver jeg altid tre dobbelt portion.:0)
Et sundere alternativ til slik. Skal bare huske, ikke at spise dem alle, så er det ikke så sundt igen.
Jeg har tilføjet lidt ekstra af krydderierne og mindre vand end i den oprindelige opskrift.



Ingredienser.
80 g mandler
1 tsk paprika
1 tsk salt
1 tsk spidskommen
1 knivspids knust chili
1/2 fed hvidløg (presset)
Vand, så du lige får krydderierne til at hænge fast på mandlerne.

Sådan gør du.
Tænd ovnen på 110 grader varmeluft.
Kom alle ingredienserne i en skål og bland godt, så der kommer krydderier på alle mandlerne.
Hæld mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir og spred dem ud, så de ikke ligger ovenpå hinanden.
Sæt dem i ovnen i 1-11/2 time, til de er tørre.
Ryst lidt i dem undervejs.
Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle.

Put dem i et glas eller en luftæt beholder.



God fornøjelse.;0)

Lækre tebirkes med remonce.

Ved godt, at dette ikke er kage. Men syntes alligevel at opskriften hører hjemme på min blog, som en absolut favorit til weekendens morgenbord.
Disse thebirkes er virkelig lækre. I disse thebirkes er der hytteost, hvor os nogen kan forhindre dem i at smage dem! - Men de ved ikke hvad de går glip af!!
Hytteosten kan ikke smages, så der er ingen undskyldning for ikke at smage.

-  Ved ikke om du kan se det for dig? - Brændeovnen er tændt (hvis det er koldt udenfor), en kop lækker te eller kaffe er lige hældt op i den ny erhvervede tekop, tæppet er taget på, bogen er fundet frem og de nybagte tebirkes med eller uden remonce er sat på bordet.
Hold da op! - Bliver helt lækker sulten.;0)

Det gode ved denne opskrift er, at du faktisk kan lave dejen dagen før. Tage dejen i en skål overdækket med film og komme det i køleskabet. Det du bare skal huske er, at tage dejen ud nogle timer før. Fortrækker selv, at lave dejen om morgenen.
Så der er ingen vej udenom.;0)


Hvis du vil lave dem i dobbelt størrelse af hvad du kan se på billedet, så dobler du opskriften op.

Ingredienser.
100 g flydende margarine
1 dl mælk
50 g gær
1 æg
1/2 tsk salt
1 tsk sukker
125 g hytteost
350 g hvedemel

Remonce.
100 g smør/margarine
100 g sukker
100 g marcipan
Evt., tilføj groft lakridspulver, frysetørret hindbær.

Æg til pensling
Blå birkes

Sådan gør du.
Tænd ovnen på 180 grader varmeluft
Lun mælken og margarinen så det bliver lillefinger varmt.
Hæld mælke/smørblandingen op i skålen.
Rør gæren ud heri.
Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt rundt. Tag gerne dejen ud når den er ensartet og ælt den godt igennem. ( hvis du laver dejen dagen før, sætter du dejen i køleskabet nu).
Tag dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den lidt.
Rul dejen ud i en nogenlunde firkantet form.

Smør remoncen midt på dejen, så når du folder dejen, at remoncen er i midten.
Fold dejen der er længest væk fra dig over remoncen så den lige dækker. Fold derefter stykket der er tættest på dig over det første stykke du foldede.
Vend derefter dejen om, så samlingen vender nederst.
Skær dem ud i den brede du gerne vil havde, og placer dem tæt på hinanden.
Lad dem efterhæve et kvarters tid.
Pensl med et æg over hvert stykke og hæld de blå birkes over, så stykket dækkes.
Bag dem i 12-15 minutter alt efter hvilken ovn du har.

Lad dem afkøle lidt inden servering.

God fornøjelse!

lørdag den 30. august 2014

Lagkage med passionsfrugtmousse og hvid chokolade creme


Denne lækre sommerlig lagekage med marengsrør tilsat lakridspulver var utrolig dejlig. Lavede lagkagen til min bror som lige er blevet kandidat, og noget af det han holder meget af, er passionsfrugt og hvid chokolade.
Valgte at lave marengsrørene og tilsatte groft lakridspulver for at kagen ikke skulle blive for sød. Det gav et rigtig godt modspil til lagkagen.



Mandelbunde:
4 æg
160 g sukker
3 spsk appelsinsaft eller citronsaft
1 knivspids salt
50 g hvedemel
50 g mandelmel (blendet mandler)
50 g maizena
1 tsk bagepulver

Sådan går du:
Gør formen klar ved at klippe et stykke bagepapir ud og lig det ned i bunden af formen, hvor du har penslet noget smør. Pensl ikke siderne da det gør, at kagen bages pænere.
Tag æggene ud i god tid, så det bliver stuetemperatur. Det gør, at dejen bliver lettere og luftigere
Pisk æggeblommer med sukker til det er lyst og luftigt
De tre slags mel blandes og røres i æggemassen sammen med bagepulver og appelsinsaft.
De stiftpiskede hvider vendes forsigtigt i dejen.
Bag på 200 grader i 20-30.
Lav dobbelt portion, hvis du gerne vil havde lidt tykkere bunde.
Tag ud af ovnen og lad køle.

Passionsfrugtmousse:
7 blade husblas
6 passionsfrugter
1/2 dl frisk presset appelsinsaft
1 spsk frisk presset citronsaft
1/2 liter piskefløde
140 g sukker

Sådan går du:
Blødgør husblassen i koldt vand og lad stå i 15 minutter.
Skrab indholdet af passionsfrugterne ud.
Bland med appelsinsaft, citronsaft og sukker.
Blend til en fin masse til sukkeret er opløst.
Si de sorte kerne fra.
Pisk fløden til skum.
Smelt husblassen med det vand der hænger ved.
Bland det herefter med passionsfrugt saften.
Vend flødeskummet forsigtigt i.
Hæld moussen på den nu afkølede kagebund, som du har penslet med lidt appelsinsaft ( gem evt., noget af moussen, hvis du vil havde det på toppen af kagen).
Stil på køl.

Hvid chokolade mousse:
150 g hvid chokolade
2 past æggehvide
5 dl piskefløde

Sådan gør du:
Den hvide chokolade smeltes over vandbad. Rør konstant.
Når chokoladen er smeltet tilsættes æggeblommerne og der røres rundt.
Når chokolademassen er afkølet røres den piskede fløde i.
Hæld chokolade moussen på den anden kagebund der er penslet med lidt appelsinsaft.

Hvis du har gemt noget af passionsfrugtmoussen, så glat det pænt ud på toppen af lagkagen.
Stil den på køl, så den kan sætte sig. Gerne til dagen efter.

Marengsrør med groft lakridspulver:
300 g sukker
3-4 past æggehvider
1/4 tsk ufarvet lagereddike

Pynt:
Johan Bulows groft lakridspulver

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 100 grader alm., ovn.
Pisk sukker, æggehvider og ufarvet lagereddike til en lækker og sej marengs.
Put marengsen i en sprøjte pose med en rund tyl, og sprøjt ud i passende størrelse.
Hæld groft lakridspulver over marengsrørene.
Bag i 2 timer.
Tag marengsrørene ud af ovnen og lad afkøle.
Skær rørerene til, så de bliver i den længde du gerne vil havde.
Disse marengsrør kan du med fordel lave dagen før. Bare sørg for, at komme dem i en lufttæt beholder.
Lav gerne ekstra, da de smager fantastisk godt;0)


Chokolade skål:
Pust en ballon op (den skal ikke være særlig stor).
Smelt den hvide chokolade.
Tag en bagepensel og pensl chokolade på ballonen.
Stil ballonen i køleskabet, så chokolade kan sætte sig.
Gør dette indtil du opnår den tykkelse du gerne vil havde.
Prik forsigtigt et lille bitte hul nede ved knuden, og lad luften forsigtigt komme ud.

 
Når du skal pynte kage, tager du marengsrørene og placerer dem i den afstand du gerne vil havde.
tag chokolade skålen på toppen og skær en passionsfrugt ud og placer i midten. Kan også bruge andet pynt hvis du vil.

God fornøjelse;0)

 

tirsdag den 26. august 2014

Cheesecake med hindbær og hvid chokolade

Denne cheesecake lavede jeg til min tvillingebror som lige er blevet Cand. Mag. Comm. Da jeg snakkede med ham fik jeg følgende af vide: "Jeg elsker hindbær, hvid chokolade og passionsfrugt" (opskriften på lagkagen med passionsfrugtmoussen kommer senere).
Hvad gør man ikke for sin bror!

Som jeg har skrevet i mine andre indlæg, så er cheesecake både vild lækker, men har en klart fordel i og med, at den kan laves dagen før man skal bruge den.

Denne cheesecake med hindbær og hvid chokolade. Pyntet med flødeskumsbomber og frysetørret hindbær jeg havde blendet var super lækker, og helt klart en jeg vil lave igen.


Bund:
250 g digestive
150 g hasselnødder
150 g smør/margarine

Hindbær fyld:
200 g flødeost
1 stang vanilje el. 2 tsk vaniljesukker
150 sukker
1/4 dl citronsaft
Skal af en halv økologisk citron
250 g friske hindbær
1/2 l piskefløde
4 blade husblas

Hvid chokolade fyld:
200 g flødeost
0,75 dl creme fraiche 18%
67 g flormelis
3 dl piskefløde
1/2 lime (skal + saft)
100 g hvid chokolade
3 blade husblas

Pynt:
4 dl piskefløde
100 g frysetørret hindbær
100 g hvid chokolade

Sådan gør du:
Blend digestive og bland det sammen med det smeltede smør.
Hæld blandingen i en springfor (bruger en 26 cm) og pres det godt sammen.
Stil bunden på køl mens du laver hindbær fyldet.
Udblød husblassen i koldt vand i 15 minutter.
 Tag de friske hindbær og pres dem med en gaffel med en smule af citronsaften og sukkeret.
Hæld flødeosten i en stor skål og mos det ud med en gaffel.
Tag kornene ud af vaniljestangen (hvis du bruger vaniljesukker, tilsætter du det her)  og tilsæt det osten.
Tilsæt sukker, citronsaft og skal.
Pisk fløden.
Vrid vandet fra husblassen og smelt det i en skål over vandbad.
Tag skålen af varmen og lad stå i 3 minutter.
Hæld et par skefulde flødeskum i husblassen og rør rundt. Dette gør du indtil halvdelen er blandet, og du har samme temperatur som flødeosteblandingen.
Bland husblas blandingen og det resterende flødeskum i flødeosten og rør rundt.
Bland de moste hindbær med flødeosten.
Tag foren ud og hæld hindbærfyldet ud over bunden og sæt i køleskabet.

Mens hindbærfyldet sætter sig, laver du det hvide chokolade fyld.

Udblød husblassen i koldt vand i 15 minutter.
Smelt den hvide chokolade over vandet. (hvis du har en chokolade smelter, så er det oplagt at bruge den). Når det hvide chokolade er smeltet, tages det af varmen og afkøles helt.
Rør limesaft + skal, flødeost og creme fraiche sammen med flormelis til en jævn masse.
Vrid lidt af vandet fra husblassen og smelt det over vandbad.
Pisk fløden.
Bland den hvide chokolade med flødeosten ganske forsigtigt (sørg for, at chokoladen er afkølet helt, ellers kommer der klumper i flødeosten. Hvis dette er tilfældet, så tag en elpisker og giv den en omgang).
Tag lidt af flødeskummet og bland det med husblassen. Gør dette indtil du har brugt halvdelen af flødeskummet, og samme temperatur er opnået.
Bland det i flødeosten.
Tag kagen ud af køleskabet og hæld den hvide chokolade creme over hindbær fyldet.
Sæt i køleskabet gerne til dagen efter.

Pisk fløden og hæld flødeskummet i en sprøjtepose med en rund tyl for enden (du kan også bruge en anden tyl hvis du vil).
Sprøjt små bomber på hele cheesecaken.
Tag de frysetørret hindbær og hæld dem i en minihakker og blend dem godt så det bliver pulver.
Tag en lille sigte og hæld hindbær pulveret i.
Sigt forsigtigt rundt, så du når det resultat du gerne vil havde.
Hak det hvide chokolade groft og hæld det ud over.

Servér cheesecaken med en kop dejlig kaffe eller kølig mousserende vin.

God fornøjelse;0)



mandag den 25. august 2014

M&M´S og Oreo kage


Disse lækre godbidder er stærk vanedannende, så tænk dig godt om inden du laver dem.
Fandt opskriften på nettet og tænkte ved mig selv, dem skulle jeg da prøve at lave.
Det er sådan hjemme hos mig, at hvis der går for lang tid imellem at jeg bager, så får jeg kriller i fingrene. Når jeg ser en opskrift, så skal jeg bare prøve den af! -Så skal jeg nok finde en anledning til at lave dem.

Ingredienser:
115 g smør
1 stort æg
200 g brun farin
1 tsk vaniljesukker
110 g mel
18 groft hakket oreo
1 dl m&m´s

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmeluft.
Læg bagepapir i bageformen og pensl siderne med smør.
Smelt smørret.
Lad det afkøle lidt og tilsæt æg (så det ikke skiller).
Tilsæt brun farin, sukker og vaniljesukker og rør det rundt til en ensartet masse.
Tilsæt mel.
Rør oreo i.
Vend dejen ud i formen (bruger en lille firkantet form til denne kage), og glat det ud med en spartel.
Strø m&m´s jævnt over og tryk dem lidt ned i dejen.
Bag i 20-22 minutter.
Lad dem afkøle min 30 min. inden de skæres ud og serveres.

Tip!
Et dejligt glas koldt mælk til denne kage, er rigtig lækkert.



Cheesecake med Ribs og hvid chokolade

I vores have har vi en meget meget stor busk med ribs. Og hvert år, når tiden er til at plukke disse meget flotte og lækre ribs, ved jeg aldrig hvad jeg skal bruge dem til..!
Men i år, havde jeg sat mig for, at jeg skulle bruge dem til et eller andet. Og hvad er mere lækkert end en fantastisk og smagfuld cheesecake.
Denne lækre cheesecake med syrligheden for ribsene og den lækker cremede og dejlige smag af den hvide chokolade giver en utrolig lækker kombination.
En lækker sommerligt input:0)
Det gode ved cheesecake er, at du kan lave den dagen før du får gæster. hvilket er en fordel set fra min optik. Det gør, at du har mere ro til andre ting på dagen.


Bund:
135 g smeltet smør
350 g digestive

Fyld:
3 dl mælk
1/2 stang vanilje el. 2 tsk vaniljesukker
1/2 citron (skal + saft)
25 g rørsukker
150 g hvid chokolade
1,5 creme fraiche (18%)
1/2 l piskefløde
4 blade husblas
25 g flormelis
200 g philiadelphia ost
200 g friske ribs

Pynt:
250-300 g friske ribs

Sådan gør du:
Blend digestive og tilsæt det smeltede smør.
Pres det godt sammen ned i springformen (26 cm).
Stil den på køl mens fyldet laves.
Varm mælken op med rørsukker.
Kom vaniljen i.
Læg husblassen i blød i 10 minutter.
Hak den hvide chokolade groft.
Tag gryden af blusset, og hæld den varme mælk over chokolade mens du rører forsigtigt rundt.
Når chokolade er smeltet sammen med mælken røres husblassen.
Rør creme fraiche og citronskal i skålen.
Rør flødeost, citronskal og flormelis sammen i en skål.
Rør begge blandingen sammen til en ensartet masse. ( hvis massen er lidt klumpet, kan du med fordel bruge en stavblender for at få  finere blanding).
Tag formen ud af køleskabet og hæld de friske ribs på kiksebunden.
Hæld flødeoste cremen ned over ribsene.
Stil i køleskabet.
Tag cheesecaken ud af køleskabet inden den af sat sig helt (ca. 3 timer), og fordel ribsene ovenpå, så hele cheesecaken er dækket med lækre røde ribs.
Sæt cheesecaken i køleskabet til næste dag.

Servér cheesecaken som den er.


God fornøjelse!


mandag den 14. juli 2014

God Sommer!


Som så mange af jer nok har opdaget er der lidt stilstand på bloggen i disse dage. Sommeren er over os, og jeg holder ferie med min over skønne familie, hvilket vil sige, at der ikke sker det helt store på bloggen.;0)
Jeg vil i August ligge opskrifter op på kager der er lavet i løbet af sommeren. Så bare rolig, du bliver ikke snydt for ny inspiration!!!!
Håber at du og din familie får en fantastisk sommer og nyder det dejlige danske sommervejr;0))

God Sommer!!

mandag den 5. maj 2014

Double chocolate cheesecake med friske blåbær



ELSKER ELSKER bare cheesecake.
Denne cheesecake er virkelig lækker med smagen af hvid og lys/mørk chokolade og de friske blåbær. Utrolig lækker til en dessert eller til en gang eftermiddagskaffe.
Det jeg er helt vild med cheesecake universet er, at du kan sætte dit eget præg på smag, udseendet og det æstetiske udtryk. Kan næsten ikke gå galt, så det er bare med at gå i gang.

Denne lækre cheesecake så jeg på en anden blog, og var den anden cheesecake jeg lavede. Tilføjede dog flere blåbær og lidt mere chokolade. Hvis man ikke er til blåbær, så vil hindbær eller jordbær også være utroligt lækkert til.


Ingredienser:

Bund.
250 gram digestive
165 gram smeltet smør

Flødeostecreme:

2 dl piskefløde
4 blade husblas
4 stk past., æggeblommer
2 spsk sukker
400 gram flødeost
150 gram hvid chokolade
150 gram mørk chokolade
250 friske blåbær (hindbær el., jordbær)

Fremgangsmåde:

Blend kiks og hæld det smeltede smør ned og bland det godt rundt.
Hæld kikseblandingen ned i en springform og pres det godt sammen.
Stil på køl mens fyldet laves.
Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter.
Hæld fløden i en lille gryde og kog den op til kogepunktet (må ikke koge).
Hæld husblassen i fløde og lad den smelte.
Pisk sukker og æggeblommer til en luftig masse.
Rør fløden, sukkermassen og flødeosten til en let flydende masse.
Smelt den mørke chokolade.
Tag halvdelen af flødeostecremen og bland den smeltede chokolade deri og rør rundt.
Hæld cremen med den mørke chokolade på kiksebunden og stil atter på køl (mindst 30 minutter).
Smelt den hvide chokolade og hæld den i den sidste halvdel og flødeostecremen.
Tag bunden ud og placer de friske bær på bunden.
Hæld den hvide chokoladecreme over og stil i køleskabet gerne natten over.

Pyntes med friske bær og chokolade.

God fornøjelse;0)



torsdag den 24. april 2014

Hjemmelavet fondant af skumfiduser

Når vi nærmer os sidst i april, så er det der hvor jeg får ekstra travlt ift., mine kager, da mine tre dejlige børn har fødselsdag næsten lige efter hinanden.
Normalt ville jeg bare lave kager uden pynt! - Men som mange af jer nok ved, så har Disney lige kommet ud med deres nye film Frozen. En film som jeg selv er helt vild med.
Filmen har mine unger efterhånden set en del gange, og min ældste datter, som er hende der har fødselsdag har i den forbindelse ønsket sig snemanden Oluf/Olaf som figur på en af kagerne. Ja så må mor jo her i gang.
Men fondant er vildt dyrt i butikkerne, så jeg tænkte, at jeg selv ville lave det denne gang.

Det er utroligt let og tager ingen tid. Syntes dog, at det hurtigt kan blive for tørt hvis man farverne. Så næste gang, vil jeg lade det være lidt mere klistret hvis jeg skal indfarve det med pastafarve.

Egentlig skal du kun bruge 4 ingredienser for at lave fondant.
1. Vand
2. Olie (smags neutralt)
3. Skumfiduser
4. Flormelis

Det kan da ikke være mere enkelt.



Ingredienser:

15 stykker skumfiduser
2 spsk vand
1 smsk smagsneutralt olie (bruger rapsolie)
300 - 350 gram flormelis
Kan evt., tilsætte smagsaromaer og pastafarve.

Fremgangsmåde:

Tag en skål og hæld skumfiduser, vand og olie i.
Stil den i mikroovnen og varm den i 1 minut. Må IKKE blive brune.
Tag skålen ud ag mikroovnen og tilsæt flormelis lidt efter lidt. Brug en elpisker med dejkrogene på (hvis din fondant skal havde den samme farve, så tilsæt pastafarve nu, ellers vent til du har lavet det færdigt, og farv det de farver du nu engang skal bruge).
Når massen bliver for sej for elpiskeren brug da dine hænder.
Når fondanten ikke opleves at være for klistret, tag den ud på bordet og ælt videre (drys flormelis på bordet, så fondantet ikke klistre til bordet).
Den skal helst være lidt klistret da den ellers bliver for tør. Dette er en hårfin balance, og kun noget du kan se og mærke.


Hvis du ikke bruger fondanten med det samme. Så tag den i en pose og luk den til.
Holdbarheden kan være 3-4 uger måske mere.

God fornøjelse;0)

onsdag den 23. april 2014

Færøsk æblekage med vanilje og frysetørret hindbær

For en del år siden var jeg til en familiefest, hvor min svigerinde lavede denne fantastiske kage, som jeg ikke havde smagt eller for den sags skyld hørt om før.
Har selv tilføjet vaniljesukker og frysetørret hindbær, da jeg syntes det giver det ekstra til kagen.
Bundene giver en karamel og blød smag som er et godt modstykke til den lækre æble/vaniljecreme.

En god forårskage.


Bunde:

4 stk æggehvide
175 gram sukker
1 spsk kartoffelmel

Æble/vaniljefyld:

1/4 l piskeføde
3 dl creme fraiche
1 tsk vaniljesukker
4 stk æbler

Karamelcreme:

4-5 spsk lys sirup
80-100 gram flormelis
11/2 vaniljesukker
1/4 l piskefløde

Evt.
2 tsk frysetørret hindbær

Fremgangsmåde:

Æggehvider og sukker piskes stive. (hvis du vælger, at bruge sprøjtepose som jeg, så lav halvanden gang opskrift, da man bruger lidt mere)
Kartoffelmel blandes i.
Der laves to bunde (hvis du gerne vil opnå samme størrelse på bundene, så tag en form og tegn en tydelig streg rundt om den, og vend bagepapiret om).
Bag på 160 grader (alm., ovn) i 30-40 minutter (skal være lysebrune i udseendet).
Lad bundene afkøle helt.

Fløden piskes
Creme fraiche og vaniljesukker tilsættes og piskes godt rundt.
Skær æblerne i stykker og bland det med vaniljecremen.
Stil på køl.

Karamelcreme:
Alle ingredienser blandes i en gryde.
Lad det koge i 20-40 minutter til cremen er stiv (hvis du ikke har tid til dette, så køb en god karamel sauce i stedet for).

Lig kagen sammen.
Først bund, så æble/vaniljecreme, så bund, så karamelcreme og til sidst de frysetørret hindbær.

God fornøjelse;0)

mandag den 21. april 2014

Mango Cheesecake med kokos og ingefær



Om i nok har fundet ud af, så elsker jeg cheesecake. Kombinationen af den fyldige flødeostecreme og det syrlige tilbehør, skaber en dejlig rund og cremet smag i munden.
Ligeledes er det utroligt let, at lave. Plus, at det kan laves dagen før, og det kan som regel godt betale sig;0)

I anledning af det var påske, og vi fik familien til påskefrokost valgte jeg denne lækre cheesecake med mango, kokos og ingefær. Kan dog ikke smage så meget ingefær. Så en idé ville være, at købe nogle ingefær småkager (uden noget fyld) og blende med de øvrige ingredienser.


Mango cheesecake med kokos og ingefær

Bund:
200 gram digestive
150 gram kokos
170 gram smør
3-4 tsk stødt ingefær

Mangocreme:
2 store mangoer (modne)
3 spsk friskpresset limesaft
300 gram flødeost
3 dl græsk yoghurt (bruger den mørkegrønne 2% fra Netto)
3 dl flormelis (sukker kan bruges. Nøjes med 2 dl)
2 tsk vaniljesukker
5 blade husblas
4 dl fløde

Mangogelé:

1/2 stor mango
4 spsk friskpresset grape eller limesaft
1 blad husblas
1 spsk sukker

Pynt:
Flødeskum
hvid chokolade
spiseligt glimmer


Fremgangsmåde:

Smelt smørret
Blend digestive (brug gerne en foodprocessor)
Bland kokos og ingefær i sammen med kiksene og rør rund.
Tilsæt smør og rør godt rundt.
Pres blandingen i bunden af en springform så det er blevet godt fast.
Stil i køleskabet.


Mens bunden køler laver du fyldet.
Tag husblas i koldt vand og lad stå i 10 minutter.
Skræl mango og lav det til puré.


Bland det med limesaft.
Bland flødeost, yoghurt, flormelis (eller sukker) og vaniljesukker.
Tilsæt mangopuréen og pisk det godt sammen.


Pisk fløden til det bliver en let skummende konsistens.
Tag husblassen og vrid vandet fra og varm det over vandbad. Tag det af og lad det afkøle i en 5 minutter.
Tag lidt af flødeskummet i den ny afkølede husblas og rør rundt. Gør dette til det opnår samme temperatur som flødeostecremen.


Bland det sammen med flødeosteblandingen og rør godt rundt.
Tag bunden ud af køleskabet og hæld flødeostecremen på.


Stil cheesecaken på køl mens du laver mangogeléen.
Lig husblassen i blød i koldt vand.
Skræld mangoen og lav det til puré.
Tilsæt grapesagt eller limesaft sammen med sukker.
Varm op.
Vrid vandet fra husblassen og hæld det ned i gryden så det smelter.
Tag gryden af kogepladen og lad det svale.


Hæld mangopuréen i to cirkler og tag en kniv og form et mønster .
Stil cheesecaken på køl til dagen efter.


Det færdige resultat.
Cheesecaken smagte rigtig godt, og det er absolut ikke sidste gang jeg laver den. Dog skal man vide, at fordi man kommer kokos i, bliver den ikke så fast i bunden som hvis der kun er kiks. Men den giver en dejlig smag til mangoen.

God fornøjelse;0)