onsdag den 22. april 2015

Sommerlige cookies med hvid chokolade, vanilje og frisk revet citronskal

Elsker det syrlige som citronskal giver!
Kombinationen af den søde hvide chokolade og vaniljen som piftes op med den friske smag af citron er forrygende og en fryd for sanserne.
Sommer er lig med friskhed og med disse cookies får du friskheden.

Lavede disse cookies til mine forældres besøg på matriklen. Og med smagskombinationerne for øje, blev de utrolig positive over smagen.

Cookies er hurtige at lave, og som regel, har man alle ingredienser hjemme, og derfor en oplagt mulighed til kaffen når gæsterne kommer, eller hvis du bare gerne vil forkæle din familie.

En ting er sikkert. De bliver populære.!

Ud af denne portion kommer der 18 stykker lækre cookies.


Ingredienser:
115 g hvid chokolade
1 vaniljestang (jeg bruger vaniljestænger fra Uganda)
125 g smør (stuetemperatur)
136 g rørsukker
1 æg ( også stuetempereret)
Nips salt
180 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
Skal af 1 citron

Sådan gør du:
Tænd ovnen for 180 grader varmeluft.
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljen ud.
Pisk smør, rørsukker og vaniljen luftigt.
Sigt mel og bagepulver i dejen.
Hak den hvide chokolade groft og tilsæt det sammen med den frisk revet citronskal og rør godt rundt.


Tag en bageplade beklædt med bagepapir.
Tag en lille isske (hvis ikke denne haves, så brug en mellemstor teske).
Lig dem på bagepapiret (hvis du vil havde tyndere cookies, så tryk dem lidt flade).


Bag dem i 10 minutter.
Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle når kanten er lysebrun.

Bag gerne dobbelt portion, da de ryger rimeligt hurtigt.


Rigtig god fornøjelse.;)

lørdag den 11. april 2015

Den Bedste Chokolade - Frosting.


Denne chokolade frosting er absolut den bedste chokolade frosting man kan lave.
Velegnet til opsmøring af kage, frosting på cupcakes eller som fyld i en kage.
Du bestemmer selv! - Måske er du en af dem, der skal smage fra skålen af, og så er det en god idé, at lave lidt ekstra. Du bliver afhængig af det!

Det skal dog siges, at den er ret fyldig i smagen, og ligger derfor tungt. Men mums den smager godt. Samtidig er den utrolig let at lave, og kræver ikke det store overskud.

Den Bedste Chokolade - Frosting.

Ingredienser:

500 g flormelis
125 g kakao
180 g smør (saltet)
125 ml mælk ( kan erstattes med kold kaffe eller vand)
2 tsk vaniliesukker

Sådan gør du:

Hæld alle ingredienser i en stor skål.
Pisk med en elpisker til du opnår en let og fyldig konsistens.

Hvis du skal bruge den som frosting til cupcakes, så tager du frostingen i en sprøjtepose med den tyl du skal bruge.
Ellers bruger du bare en spartel til at smøre op med.

Nyd den!

God fornøjelse herfra.