lørdag den 20. december 2014

Bløde karameller med vanilje og mandler


Ingen jul uden karameller!
Ved ikke med jer, men der har altid været et eller andet der har afholdt mig fra, at lave karameller. Men jeg har i de sidste måneder gået og tænkt på, at i denne jul skulle det være.
Disse karameller er med den lækre konsistens, smagen af vanilje og de lækre mandler utrolig lækre til julens store juleguf-fad.;0)

Af denne opskrift får du omkring 30-50 stykker.


Ingredienser:

1 dåse kondenseret mælk (397 gram)
150 g lyst rørsukker
125 g smør
1,5 spsk Akacia Honning
2-3 tsk vaniljesukker
75 g mandler (kan også være andre nødder, hvis du ikke er til mandler)


Sådan gør du:

Tag alle ingredienser på nær mandlerne og hæld det op i en tykbundet gryde.
Lad det koge langsomt op indtil sukkeret er smeltet. I denne proces skal der røres konstant.
Skru varmen op og rør konstant i massen i cirka 15 minutter (jeg lader massen blive en 125 grader).
Massen skal havde en mørk farve.
Put derefter mandlerne ned i karamelmassen og rør rundt.
Hæld karamelmassen ned i en firkantet form foret med bagepapir.
Sæt i køleskabet til massen har sat sig, og du kan skærer massen ud i passende firkanter.
Pak dem ind i bagepapir eller madpakke-papir.


Lig dem på køl til de skal bruges eller du skal på julebesøg.
Mums de er lækre.;0)

God fornøjelse

3 kommentarer:

  1. De lyder rigtig gode. Ville i gang med dem nu, men opdager, at jeg kun har alm. honning på lager. Kan det bruges? Eller kan jeg komme ahornsirup i?

    SvarSlet
  2. Du kan sagtens bruge alm., honning. Så der er ikke andet for, end at kaste dig ud i det.😊

    SvarSlet