mandag den 3. marts 2014

Cheesecake med citron og friske blåbær

Hvis man er til den friske og sommerlige cheesecake, så er denne opskrift et rigtigt godt valg.
Den er lækker frisk med citronens syrlighed og blåbærrens sødme.
Dette var den første cheesecake opskrift jeg bevægede mig ud i, og siden er jeg blevet helt vild med, at lave cheesecake.
Hvis man ikke bryder sig om blåbær, så kan hindbær også godt gå til. De skal bare være friske.
Man kan vel sige, at jeg er blevet lidt små afhængig;0)


Cheesecake med citron og friske blåbær.

Bund:
250 gram digestive
100 gram hasselnødder
150 gram smeltet smør

Ostecreme:
200 gram flødeost
1 stang vanilje
150 gram sukker
1/4 dl citronsaft
Skal af en citron (gerne økologisk)
5 dl piskefløde
250 gram friske blåbær
3 blade husblas

Blåbærsylt.
300 gram blåbær (frosne)
3 spsk sukker
Lidt citronsaft
3 blade husblas

Fremgangsmåde:
Blend kiksene til en fin masse.
Tilsæt de groft hakkede nødder og det smeltede smør.
Hæld det hele i en springform og pres det godt ned, så det bliver fast.
Stil bunden på køl.

Hæld osten i en stor skål og mos det ud med en gaffel.
Tag kornene ud af vaniljestangen og tilsæt det osten.
Tilsæt sukker, citronskal og citronsaft og rør det godt rundt.
Pisk fløden.
Tag husblassen og lig det i blød i iskoldt vand i 5 minutter.
Vrid vandet fra, og smelt det i en skål over vandbad.
Tag skålen af gryden og tilsæt et par skefulde flødeskum og rør det rundt.
Gør dette indtil halvdelen af flødeskummet og husblassen er blandet sammen.
Hæld det hele i ostecremen og tilsæt de friske blåbær.
Hæld ostecremen over kiksebunden og ret til.
Stil den derefter på køl til næste dag.

Hæld blåbær, vand, sukker og citronsaft i en gryde og lad det småkoge i 10 minutter.
Lig husblassen i blød i iskoldt vand i 5 minutter.
Vrid vandet fra og put husblassen i blåbærsylten..
Hæld blandingen igennem en sigte, så bærrene sorteres fra.
Lad væsken afkøle til under stuetemp.
Hæld det over cheesecaken og stil den på køl i 4-5 timer.

Pynt med friske blåbær.

Chokolade - lime cheesecake

Denne cheesecake er for dem der elsker chokolade.
Et stykke er nok, da der er så meget smag. Den tager lidt tid at lave, men det er det hele værd. Den er lækker til en dessert med noget frisk frugt, eller bare til en weekend godbid;0)


Chokolade -lime cheesecake

Bund:
300 gram digestive kiks
150 gram hakket hasselnødder
2 spsk kakao
200 gram smeltet smør

Chokolade ostecreme:
300 gram mørk chokolade (smeltet)
3 past., æggeblommer
4 spsk flormelis
300 gram flødeost
5 dl piskefløde
3 blade husblas

Lime ostecreme:
3 past,. æggeblommer
4 spsk flormelis
300 gram flødeost
2,5 limefrugt
5 dl piskefløde
3 blade husblas

Fremgangsmåde:
Start med bunden.
Blend kiksene og bland dem med de hakkede hasselnødder og kakao.
Smelt smørret og bland det sammen.
Pres det ned i springformen og stil bunden på køl.

Smelt den mørke chokolade og stil det til afkøling.
Pisk æggeblommer og flormelis til en tyk æggesnap.
Bland det med flødeosten og den afkølede mørke chokolade.
Lig husblassen i blød i 5 minutter i iskoldt vand og smelt det i en gryde.
Pisk fløden og tag en spsk flødeskum af gangen og bland det i husblassen.
Bland det sammen med ostecremen og hæld det over den afkølede bund.
Stil kagen på køl i mindst 3 timer, eller til chokolade ostecremen har sat sig.

Pisk æggeblommer og flormelis til det bliver en tyk æggesnaps.
Tag flødeost, limeskal + saft og rør godt rundt.
Bland æggesnapsen med osten og rør det godt rundt.
Lig husblassen i iskoldt vand i 5 minutter og smelt det i en gryde.
Pisk fløden og tag en spsk flødeskum af gangen og bland det i husblassen.
Bland det sammen med ostecremen og rør godt rundt.
Tag kagen ud af køleskabet, og hæld lime ostecremen stille og roligt over.
Stil den i køleskabet.

Tag kagen ud inden servering og drys med usødet kakao.
Skær en lime frugt og placerér i centrum af kagen.




God fornøjelse;0)

Jordbær cheesecake på mazarinbund

Denne cheesecake er helt vidunderligt med sin bløde smag af jordbær og lækre smag af marcipanen. Den egner sig hele året rundt.
Opskriften har jeg fundet i et blad sidste år, men har ændret på forholdene i opskriften. Så opskriften er som jeg laver den.
Tag at prøve den af, du vil ikke fortryde det.



Jordbærcheesecake på mazarinbund

Bund:
200 gram marcipan
150 gram sukker
150 gram blødt smør
2 stk æg
50 gram mel

Jordbærpuré:
250 gram friske jordbær
2 spsk sukker
saften fra en halv lime
1/2 dl vand

Ostecreme:
300 gram flødeost
5 dl fløde
60 gram sukker
1 stang vanilje
4 blade husblas
lidt skal af en citron (helst økologisk)
Jordbærpuré

150 gram mørk chokolade til mazarinbunden.

Fremgangsmåde:
Riv marcipanen groft på et rivejern og bland de resterende ingredienser i og rør godt rundt.
Smør springformen med smør og hæld mazarin dejen i.
Bag bunden på 180 grader i 20 minutter.
Tage den ud af ovnen og lad den afkøle helt.

Tag jordbær i en gryde og tilsæt sukker, lime og vand og lad det småkoge.
Blend det og stil det tilside.

Smelt den mørke chokolade og pensl mazarinbunden med dette. Lad det sætte sig en smule.

Tag flødeost, sukker, vanilje, citronskal og jordbærpuré og pisk det godt rundt
De 4 blade husblas ligges i iskoldt vand i 10 minutter. Vrid vandet fra og smelt det i en gryde. Pisk fløden og tag lidt af flødeskummet ned i husblassen og rør rundt. Gør dette til halvdelen af flødeskummet er blandet ned i husblassen.
Rør godt rundt.

Hæld jordbær ostecremen over bunden og stil den på køl i mindst 5 timer, men gerne til næste dag.

Jordbær gelé:
300 gram jordbær (frosne må gerne bruges)
Saft fra en halv lime
1 dl vand 3 blade husblas

Put jordbær, vand og saften fra lime frugten i en gryde og lad det småkoge. Du kan enten blende det eller du kan tage det i en sigte, så du kan får væsken.
Husblassen ligges i iskoldt vand i 5 minutter.
Vrid vandet fra og hæld det ned i jordbærsaften. Rør godt rundt.
Lad jordbærgelén køle til det når under stuetemp. Hæld det derefter forsigtigt over jordbær cheesecaken.
Stil den på køl i 4 timer.

Inden servering kan du evt., piske lidt fløde og sprøjte på og pynte med nogle friske jordbær. Du kan også pynte kun med jordbær.


God fornøjelse;0)







 



Hvid chokolade cheesecake med rabarberkompot

Elsker, elsker cheesecake.
Jeg er i en periode, hvor jeg udforsker og eksperimenterer med cheesecake, det gør så, at mange af de gæster vi får besøg af er smagsdommer;0)
Det jeg elsker ved cheesecake er, den lækre cremede og bløde konsistens. Samtidig kan man tilsætte de smagsnuancer man har lyst til.
Der er jo mange forskellige måder at lave en cheesecake på, og de cheesecake jeg gør mig i er dem som ikke skal bages.

Denne hvide chokolade cheesecake er virkelig god. Den lækre og fyldige smag af chokolade, som får et kick med den syrlige og friske rabarberkompot.
Denne cheesecake tager lidt tid at lave, så vær´lidt tålmodig, du vil ikke fortryde det!

Hvid chokolade cheesecake med rabarberkompot



Bund:
200 gram smør
400 gram digestive kiks.

Rabarberkompot:
500 gram rabarber
150 gram sukker
1/2 dl vand
1 stang vanilje
4 blade husblas

Ostecreme:
5 blade husblas
450 gram flødeost
1 lime + saft
11/2  dl creme fraiche (18%)
4 dl piskefløde
200 gram hvid chokolade

Fremgangsmåde:

Lav rabarberkompotten først, da den skal køle ned.
Tag rabarber i en gryde og tilsæt sukker, vanilje og vand.
Lad det små koge så rabarber bliver godt møre.
Tag en skål med iskold vand og lig husblassen ned og lad det stå i 10 minutter.
Blend rabarberne en smule.
Vrid husblassen fri for vand, og hæld det ned i rabarberkompotten og rør rundt til husblassen er blødt ud.
Stil rabarberkompotten på køl, så det bliver koldt.

Tænd ovnen for 200 grader (alm., ovn)
Blend kiksene og tilsæt det smeltede smør.
Hæld kikseblandingen i formen og pres det godt ned, så det bliver fast.
Sæt i ovnen og lad bunden bage i 15 minutter.
Tag den ud, og lad den afkøle.

Tag en bagering med en diameter på 18-20 cm og sæt ned på kiksebunden. Hæld den afkølede rabarberkompot ned i bageringen og stil bunden på køl i hvertfald 4 timer. Hvis du ikke vil havde den markante linje eller vil investere i en bagering, så kan du vælge, at havde rabarberkompotten på hele bunden. De havde kun en bagering på 16 cm, hvilket er for lille efter min mening, så næste investering er flere bageringe i forskellige størrelse;0)


Smelt den hvide chokolade og lad den afkøle helt.
Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter.
Rør limeskal + saft, flødeost og creme fraiche sammen med flormelis til en luftig masse.
Vrid vandet fra husblassen og lad det smelte i en gryde over lav varme.
Pisk fløden.
Bland chokoladen ned i ostecremen og bland det forsigtigt rundt.
Tag lidt af piskefløden ned i gryden med husblassen og rør rundt. Gør det indtil halvdelen af piskefløden er blandet med husblassen.
Tilsæt det resterende flødeskum og husblas/fløde blandingen ned i ostecreme og rør rundt.

Tag bunden ud af køleskabet og tag bageringen af. Hæld forsigtigt noget af ostecremen rundt kanten så den er dækket. Hæld det sidste over rabarberkompotten og fordel det pænt rundt.
Stil i køleskabet til dagen aften.

Pisk fløden og tag det i en sprøjtepose med en rose tyl. Sprøjt det pænt ud rundt i kanten på cheesecaken. Tag nogle sølvkugler og noget frysetørret rabarber.

God fornøjelse!