mandag den 5. maj 2014

Double chocolate cheesecake med friske blåbær



ELSKER ELSKER bare cheesecake.
Denne cheesecake er virkelig lækker med smagen af hvid og lys/mørk chokolade og de friske blåbær. Utrolig lækker til en dessert eller til en gang eftermiddagskaffe.
Det jeg er helt vild med cheesecake universet er, at du kan sætte dit eget præg på smag, udseendet og det æstetiske udtryk. Kan næsten ikke gå galt, så det er bare med at gå i gang.

Denne lækre cheesecake så jeg på en anden blog, og var den anden cheesecake jeg lavede. Tilføjede dog flere blåbær og lidt mere chokolade. Hvis man ikke er til blåbær, så vil hindbær eller jordbær også være utroligt lækkert til.


Ingredienser:

Bund.
250 gram digestive
165 gram smeltet smør

Flødeostecreme:

2 dl piskefløde
4 blade husblas
4 stk past., æggeblommer
2 spsk sukker
400 gram flødeost
150 gram hvid chokolade
150 gram mørk chokolade
250 friske blåbær (hindbær el., jordbær)

Fremgangsmåde:

Blend kiks og hæld det smeltede smør ned og bland det godt rundt.
Hæld kikseblandingen ned i en springform og pres det godt sammen.
Stil på køl mens fyldet laves.
Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter.
Hæld fløden i en lille gryde og kog den op til kogepunktet (må ikke koge).
Hæld husblassen i fløde og lad den smelte.
Pisk sukker og æggeblommer til en luftig masse.
Rør fløden, sukkermassen og flødeosten til en let flydende masse.
Smelt den mørke chokolade.
Tag halvdelen af flødeostecremen og bland den smeltede chokolade deri og rør rundt.
Hæld cremen med den mørke chokolade på kiksebunden og stil atter på køl (mindst 30 minutter).
Smelt den hvide chokolade og hæld den i den sidste halvdel og flødeostecremen.
Tag bunden ud og placer de friske bær på bunden.
Hæld den hvide chokoladecreme over og stil i køleskabet gerne natten over.

Pyntes med friske bær og chokolade.

God fornøjelse;0)