mandag den 25. august 2014

Cheesecake med Ribs og hvid chokolade

I vores have har vi en meget meget stor busk med ribs. Og hvert år, når tiden er til at plukke disse meget flotte og lækre ribs, ved jeg aldrig hvad jeg skal bruge dem til..!
Men i år, havde jeg sat mig for, at jeg skulle bruge dem til et eller andet. Og hvad er mere lækkert end en fantastisk og smagfuld cheesecake.
Denne lækre cheesecake med syrligheden for ribsene og den lækker cremede og dejlige smag af den hvide chokolade giver en utrolig lækker kombination.
En lækker sommerligt input:0)
Det gode ved cheesecake er, at du kan lave den dagen før du får gæster. hvilket er en fordel set fra min optik. Det gør, at du har mere ro til andre ting på dagen.


Bund:
135 g smeltet smør
350 g digestive

Fyld:
3 dl mælk
1/2 stang vanilje el. 2 tsk vaniljesukker
1/2 citron (skal + saft)
25 g rørsukker
150 g hvid chokolade
1,5 creme fraiche (18%)
1/2 l piskefløde
4 blade husblas
25 g flormelis
200 g philiadelphia ost
200 g friske ribs

Pynt:
250-300 g friske ribs

Sådan gør du:
Blend digestive og tilsæt det smeltede smør.
Pres det godt sammen ned i springformen (26 cm).
Stil den på køl mens fyldet laves.
Varm mælken op med rørsukker.
Kom vaniljen i.
Læg husblassen i blød i 10 minutter.
Hak den hvide chokolade groft.
Tag gryden af blusset, og hæld den varme mælk over chokolade mens du rører forsigtigt rundt.
Når chokolade er smeltet sammen med mælken røres husblassen.
Rør creme fraiche og citronskal i skålen.
Rør flødeost, citronskal og flormelis sammen i en skål.
Rør begge blandingen sammen til en ensartet masse. ( hvis massen er lidt klumpet, kan du med fordel bruge en stavblender for at få  finere blanding).
Tag formen ud af køleskabet og hæld de friske ribs på kiksebunden.
Hæld flødeoste cremen ned over ribsene.
Stil i køleskabet.
Tag cheesecaken ud af køleskabet inden den af sat sig helt (ca. 3 timer), og fordel ribsene ovenpå, så hele cheesecaken er dækket med lækre røde ribs.
Sæt cheesecaken i køleskabet til næste dag.

Servér cheesecaken som den er.


God fornøjelse!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar