torsdag den 13. november 2014

Chocolate Chip Cookies

Når man googler på nettet efter opskrifter på cookies, er der mange forskellige opskrifter med mange forskellige smagsnuancer.
Mange af disse opskrifter er lidt små tørre og kedelige. Udover denne opskrift, har jeg også opskriften på M&M Cookies som også er rigtig rigtig gode.
Så de er også helt klart en opskrift jeg anbefaler dig at prøve.

Nå, men sagens kerne er denne utrolige lækre opskrift på de bedste Chocolate Chips Cookies jeg har smagt til dags dato. De er ikke særlig vanskelige at lave, og tager heller ikke oceaner af tid.
Det der tager tid er, at de skal være i køleskabet i op til 72 timer (mine var i køleskabet 48 timer), men man siger, at min., 36 timer.



Chocolate Chip Cookies, nok til 10 store cookies.



250 g mel
1/2 tsk natron med top
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
140 g smør (stuetemperatur, Lurpak)
125 g brun farin
125 g sukker
2 tsk vaniljesukker
1 æg
285 g chokolade (hvid, lys og mørk chokolade)

50 g mørke chokoladeknapper til pynt
Lidt salt

Sådan gør du:

Sigt de tørrede ingredienser sammen


Pisk smør og sukker, brun farin og vaniljesukker, indtil du opnår en luftig konsistens.


Tilsæt ægget, og pisk indtil massen er godt blandet.


Tilsæt de tørrede ingredienser, og bland kun lige til dejen hænger sammen



Kom chokoladen i og rør det rundt, indtil det kun lige er blandet. Pas på, ikke at røre for meget.


Kom dejen i en lufttæt beholder og stil i køleskabet i 1-72 timer (anbefaler imellem 36-48 timer)


Tag dejen ud af køleskabet og lad stå ude i 20 minutter.
Form dejen i kugler på størrelse med en golfbold og kom dem på en bageplade.


Pynt med lidt ekstra chokoladeknapper og lidt salt.
Kom 5 bolde på hver bageplade, da de flyder en del ud.



Bag dem på 175 grader varmeluft i 16 minutter.
De er færdige, når kanten er gylden og midten stadig er blød..
Lad dem afkøle i 10 minutter.


Nyd dem til et glas koldt mælk eller en god kop kaffe.

God fornøjelse!

1 kommentar:

  1. Nej hvor sjovt - jeg vidste slet ikke, at jeg har en blogger-"kollega" her i byen :-)
    Dine kager ser lækre ud!

    SvarSlet