tirsdag den 10. marts 2015

Hvid chokolade cheesecake med passionsfrugt

Endnu en cheesecake fra Louiseslækkerier, som jeg syntes smager himmelsk. Jeg kunne lave cheesecake flere gange om ugen, men må hellere styrer mig.
Denne cheesecake var en cheesecake der var bestilt til en 30 års fødselsdag, hvor fødselaren simpelthen elsker cheesecake. Kravene var passionsfrugt, hvid chokolade og noget med chokolade i bunden. Dejligt når folk ved hvad de gerne vil havde, så har man noget at gå ud fra, og det gør ens arbejde meget meget nemmere.
Personligt syntes jeg, at passionsfrugt smager helt fantastisk og harmonirer rigtig godt sammen med den søde hvide chokolade. Det giver en frisk og en sødme.
Hvid chokolade bruger jeg ofte i min cheesecake, da jeg syntes det giver en dejlig smag til kagen.
Vil prøve at bruge passionsfrugt lidt mere i mit bagværk.;0)

Cheesecake er egentlig ikke særligt svært at lave, og mener at alle kan lærer det. Derfor prøver jeg også når jeg udvikler opskrifter, at gøre det så enkelt for jer som følger mig, så det er lige til at gå til. Når man begynder at lave sine egne cheesecake, så bliver man afhængig af det. Hi hi;0)

 Ingredienser:

Bund:
350 g digestive med mælkechokolade på
135 g smeltet smør

Flødeoste fyld:

3 dl mælk
25 g rørsukker
200 g hvid chokolade
1,5 dl creme fraiche (18%)
5 dl piskefløde
125 flormelis
1/4 dl citronsaft
8 stk passionsfrugter
400 g flødeost (philiadelphia ost)
4 blade husblas

Sådan gør du:

Blend kiksene til fine krummer
Smelt smørret og rør det godt sammen med krummerne.
Hæld kikseblandingen ned i en springform (26 cm) og pres det godt ned.
Stil kiksebunden i køleskabet mens fyldet laves.


Varm mælken op med rørsukker.
Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.
Hak den hvide chokolade groft.
Tag gryden af blusset, og hæld den varme mælk over den hvide chokolade mens du rører.
Når chokoladen er smeltet sammen med mælken røres husblassen i til det er smeltet.

I en anden skål blandes flødeost, creme fraiche og flormelis sammen.
Tilsæt citronsaften og rør godt rundt.
Tag kødet ud af passionsfrugterne og ned i en miniblender. Blend det godt, så stenene bliver meget fine.
Tilsæt passionsfrugtmassen til flødeoste-blandingen.
Pisk fløden.
Tilsæt mælke/chokolade blandingen til flødeoste-bandingen og rør rundt. Hvis der kommer små klumper af chokolade, så kan en stavblender udligne det.
Tilsæt tilsidst flødeskummet og rør forsigtigt rundt.
Hæld cremen over kiksebunden og sæt den i køleskabet til næste dag.


Pynt:
Bestemmer du egentlig selv. Det kan jo være, at du skærer en passionsfrugt over, og sætter den i midten sammen med noget andet frugt. Derefter lidt groft hakket hvid chokolade.
Jeg havde lige lyst til, at lave nogle fondant blomster.

Igen, det er kun fantasien der sætter grænser;0)

God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar