torsdag den 5. marts 2015

Cheesecake med lakrids og citron


Denne lækre cheesecake blev udviklet i forbindelse med en af vores venners 30 års fødselsdag. Hans ønsker lød på, at kagen skulle smage af lakrids.
Citron passer virkelig godt til lakrids, og derfor var det en oplagt mulighed at bruge citronen som smagsgiver.
Med lakrids i bunden og i selve ostecremen, er det en cheesecake som alle jer der elsker lakrids vil finde velsmagende og lækker.
Er absolut ikke færdig med at udvikle og tænke kreativt mht., cheesecake.

Bund:
300 g digestive
125 g smeltet smør
1,5 spsk lakrids granulat (Bülows er klart det bedste at bruge)

Lakrids ostecreme:
200 g flødeost
150 g sukker
skal af en citron
1/4 dl citronsaft
5 dl piskefløde
4 blade husblas
2,5 spsk Sweet Liquorice Syrup
1 spsk lakridspulver (Bülows)

Citrongele:
Saft af 2 citroner
2 dl vand
1,5 dl sukker
3 blade husblas

Pynt:
Flødeskumsbomber
Lakridsbomber

Sådan gør du:

Blend digestive og tilsæt det smeltede smør sammen med lakridsgranulat.
Pres det sammen i en springform, så kiksebunden bliver fast.
Sæt i køleskabet mens fyldet laves.

Sæt husblassen i blød i 10 minutter i koldt vand
Mos flødeosten med en gaffel i en skål
Tilsæt sukker, citronsaften, lakrids sirup, lakrids pulver og rør godt sammen
Pisk fløden
Vrid vandet fra husblassen og smelt det i en gryde
Når husblassen er smeltet, stilles den til køling i 60 sek
Tag 2 spsk flødeskum og bland det med husblassen. Rør godt rundt
Tag derefter 2 spsk flødeskum mere og rør rundt
Dette gør du til halvdelen af flødeskummet er blandet sammen med husblassen
Det resterende flødeskum og husblassen tilsættes med ostecremen og røres godt rundt
Tag kiksebunden ud og hæld lakrids-ostecremen over bunden
Sæt i køleskabet i 4 timer

Lig husblassen i blød i koldt vand i 15 minutter
Hæld vand, sukker, citronsaft i en gryde
Lad det koge en smule
Vrid vandet fra husblassen og put det ned i citronvandet
Rør rundt til husblassen er smeltet
Si væsken igennem
Lad det stå og køle helt ned inden du hælder det forsigtigt over cheesecaken

Lad cheesecaken står i køleskabet natten over

Smil og god fornøjelse;0)

1 kommentar:

  1. Hej,
    Hvordan undgår man at der kommer klumper i flødeskummen pga husblas...?
    Jeg har prøvet to gange nu uden held :-/

    SvarSlet