mandag den 3. marts 2014

Jordbær cheesecake på mazarinbund

Denne cheesecake er helt vidunderligt med sin bløde smag af jordbær og lækre smag af marcipanen. Den egner sig hele året rundt.
Opskriften har jeg fundet i et blad sidste år, men har ændret på forholdene i opskriften. Så opskriften er som jeg laver den.
Tag at prøve den af, du vil ikke fortryde det.



Jordbærcheesecake på mazarinbund

Bund:
200 gram marcipan
150 gram sukker
150 gram blødt smør
2 stk æg
50 gram mel

Jordbærpuré:
250 gram friske jordbær
2 spsk sukker
saften fra en halv lime
1/2 dl vand

Ostecreme:
300 gram flødeost
5 dl fløde
60 gram sukker
1 stang vanilje
4 blade husblas
lidt skal af en citron (helst økologisk)
Jordbærpuré

150 gram mørk chokolade til mazarinbunden.

Fremgangsmåde:
Riv marcipanen groft på et rivejern og bland de resterende ingredienser i og rør godt rundt.
Smør springformen med smør og hæld mazarin dejen i.
Bag bunden på 180 grader i 20 minutter.
Tage den ud af ovnen og lad den afkøle helt.

Tag jordbær i en gryde og tilsæt sukker, lime og vand og lad det småkoge.
Blend det og stil det tilside.

Smelt den mørke chokolade og pensl mazarinbunden med dette. Lad det sætte sig en smule.

Tag flødeost, sukker, vanilje, citronskal og jordbærpuré og pisk det godt rundt
De 4 blade husblas ligges i iskoldt vand i 10 minutter. Vrid vandet fra og smelt det i en gryde. Pisk fløden og tag lidt af flødeskummet ned i husblassen og rør rundt. Gør dette til halvdelen af flødeskummet er blandet ned i husblassen.
Rør godt rundt.

Hæld jordbær ostecremen over bunden og stil den på køl i mindst 5 timer, men gerne til næste dag.

Jordbær gelé:
300 gram jordbær (frosne må gerne bruges)
Saft fra en halv lime
1 dl vand 3 blade husblas

Put jordbær, vand og saften fra lime frugten i en gryde og lad det småkoge. Du kan enten blende det eller du kan tage det i en sigte, så du kan får væsken.
Husblassen ligges i iskoldt vand i 5 minutter.
Vrid vandet fra og hæld det ned i jordbærsaften. Rør godt rundt.
Lad jordbærgelén køle til det når under stuetemp. Hæld det derefter forsigtigt over jordbær cheesecaken.
Stil den på køl i 4 timer.

Inden servering kan du evt., piske lidt fløde og sprøjte på og pynte med nogle friske jordbær. Du kan også pynte kun med jordbær.


God fornøjelse;0)







 



2 kommentarer:

  1. Hey Louise.
    Hvilken størrelse springform bruger du til bunden? :)

    SvarSlet
  2. Hej Pernille.
    Bruger en str. 26 cm springform.

    SvarSlet