torsdag den 11. juni 2015

Rabarber/chokolade cheesecake med oreobund

Endnu engang måtte jeg lave en ny opskrift på en cheesecake. Og nu hvor det er rabarber sæson, så var det en oplagt mulighed at prøve.
Rabarber spiller utroligt godt sammen med chokolade, og derfor var det et must for mig, at dette skulle være en del af denne utrolig lækre cheesecake.;0)

Mange af vores venner, men også følger spørger om hvilken af mine cheesecake der er bedst! - der må jeg ærlig svarer og sige - dem Alle!!!
Nogle er blevet mere vellykket end andre - men alle har haft den perfekte smag.


Ingredienser:

Bund:
300 g Oreo
125 g smør

Chokolade flødecreme:
150 g flødeost
2 dl græsk yoghurt
75 g flormelis
125 g mørk chokolade
4 dl piskefløde
75 g chokoladestykker
3 blade husblas

Rabarber flødecreme:
300 g flødeost
100 g sukker
1 spsk vaniljesukker
Saften af en halv citron
4 blade husblas
250 g rabarberkompot

Rabarberkompot:
250 g rabarber
150 g sukker
lidt citronsaft
0,5 dl vand
3 blade husblas

Rabarbergelé:
3 dl rabarbersaft
4 blade husblas

Sådan gør du:
Blend oreokiks så de bliver til oreomel
Smelt smørret og tilsæt det til kikseblandingen

Tag blandingen ned i en springform (26cm) og pres det godt sammen.
Stil i køleskabet.

Smelt det mørke chokolade over vandbad eller i en chokolade smelter. Når det er smeltet tages det af og afkøler.
Sæt husblassen i blød i iskoldt vand i 15 minutter.
Tag flødeost i en skål og mos det med en gaffel.
Tilsæt flormelis og pisk godt rundt.
Derefter tilsættes græsk yoghurt og citronsaft.
Pisk fløden.
Når den mørke chokolade er godt afkølet (skal ikke være kold, men næsten) tilsættes den til flødeosten.
Pisk godt rundt, så det bliver samlet godt.
Vrid vandet af husblassen og smelt det i en lille gryde på lave varme.
Tag gryden af og lad det afkøle i 30 sekunder.
To et par skefulde flødeskum og rør op i den smeltede husblas og rør godt rundt.
Tag to spiseskefulde mere, og rør rundt.
Hæld det op i flødeostecremen sammen med det resterende flødeskum og bland godt rundt.
Tilsæt chokoladestykkerne og rør rundt.
Tag kiksebunden ud af køleskabet og hæld chokolade-flødecremen over og fordel så det bliver lige.

Stil den i køleskabet.

Rabarberkompot kan laves dagen før, så den er kølig og har sat sig!

Rabarberkompot
I en gryde tilsætter du rabarber, sukker, citronsaft og vand.
Lad det koge til rabarberne er møre.
Lig husblassen i koldt vand i 10 minutter.

Blend rabarberne.
Vrid vandet fra husblassen og kom det op i den varme rabarberkompot.
Rør rundt så du er sikker på, at husblassen er smeltet.
Hæld i en skål og lad det afkøle til det bliver koldt.

I en skål moser du med en gaffel flødeosten så den bliver luftig.
Tilsæt citronsaften og rør rundt.
Derefter tilsættes sukker samt vaniljesukker og røres godt rundt.
Tag den kolde rabarberkompot ud af køleskabet og hæld det i flødecremen.
Rør godt rundt, da den har sat sig over natten.
Pisk fløden.
Vrid vandet fra husblassen og smelt det på lav varme.
Tag gryden af og lad det afkøle i 30 sekunder.
To et par skefulde flødeskum og rør op i den smeltede husblas og rør godt rundt.
Tag to spiseskefulde mere, og rør rundt.
Hæld det op i flødeostecremen sammen med det resterende flødeskum og bland godt rundt.
Tilsæt chokoladestykkerne og rør rundt.
Tag kiksebunden ud af køleskabet og hæld rabarber-flødecremen over og fordel så det bliver lige.

Stil kagen i køleskabet.

Lig husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
Hæld rabarbersaft i en gryde og varm det op.
Vrid vandet fra husblassen og smelt det sammen med den varme rabarbersaft.
Rør rundt så husblassen smelter helt.
Stil gryden til side, så geléen bliver helt kold.
Når den er kold, tages cheesecaken ud af køleskabet.
Forsigtigt hældes rabarbergeléen på og sættes i køleskabet igen.

Når den skal pyntes piskes lidt flødeskum og sprøjtes ud i bomber.
Sprøjt med lidt smeltet chokolade og chokoladekugler.

 

Utrolig lækker cheesecake!

Rigtig god fornøjelse!;0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar