torsdag den 18. juni 2015

Lækre pølsehorn med fuldkornsspelt

Jeg er mor til tre dejlige børn, som alle går i skole. Dagen kan være lang, og jeg er af den overbevisning, at hvis mine unger er sultne i timerne kan det gå ud over deres læring.
Der er ikke noget værre end at havde en mave der knurrer, og hvor man ikke kan koncentrerer sig om andet end lyden fra ens mave.

Da jeg selv var barn og gik i skole, var det min far der altid smurte vores madpakker - takker ham stadig den dag i dag, at han hver morgen (min mor havde altid morgenvagter) stod op og smurte 4 madpakker! - Kan godt forstå, at de ikke altid var lige spændende.

Det tager tid at smøre madpakker, og jeg er en af dem som laver små pakker med diverse tilbehør, så når mine børn åbner deres madpakker, at de glæder sig.

Disse lækre pølsehorn med fuldkornsspelt og kyllingepølser er et rigtig godt kompliment til rugbrødsmadderne.
De er egentlig ikke særlig svære at lave, men de smager super dejligt!

Du kan med fordel fryse dem ned i fryseposer og tø dem op aften inden brug og lune dem i ovnen.


Denne portion giver mellem 35-40 stk pølsehorn. De hæver meget, så lav dem lidt mindre end du ellers vil havde gjort.
Husk, at tage gær og æg ud i god tid, så de er stuetemperatur når du skal bruge det.

Ingredienser:
100 g gær
5 dl lunken vand
10 g fint salt
2 æg
1 spsk sukker
125 g flydende becel (dette gør, at de bliver lækre luftige)
Ca. 1100 g fuldkornsspelt (dejen skal være lidt klistret, så tilsæt melet over flere gange)
Evt., kan du bruge halv hvedemel og halv fuldkornsspelt

Sådan gør du:
Mål 5 dl lunken vand op og hæld det i din røreskål
Smuldr gæren i det lunkne vand og rør det rundt til det er opløst med en spiseske
Tilsæt spelt/mel, salt, sukker, æg og flydende becel
Sæt din dejkrog på røremaskinen og ælt dejen godt igennem (lader den kører i næsten 10 minutter, så den bliver æltet godt)
Dejen skal være lidt klistret.

Stil dejen til hævning i 20 minutter ved stuetemperatur (stiller altid min røreskål på komfuret og tænder for ovnen)
Efter hævning tager du dejen ud af skålen
Del den i to
Ælt den lidt på et meldrysset bord
Tril dejen ud til en pølse og del den i små stykker
tril hver kugle til en lang pølse og tril den rundt om kyllingepølsen
Rul den lige rundt, så du er sikker på, at den er fæstnet til pølsen
Gør dette til alt dejen er brugt

Stil pølsehornene til hævning i 20 minutter
Tænd ovnen på 200 grader varmeluft

Pensl med mælk eller æg og drys med sesam

Tag pølsehornene ud af ovnen og lad dem afkøle


Når de er afkølet pakkes de i fryseposer (da jeg har tre børn, pakker jeg tre pølsehorn i hver frysepose.

God fornøjelse;0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar