onsdag den 26. september 2012

Bryllupskage til en gammel studiekammerat.

Efter lidt tid hvor min blog har stået stille, ikke at man bagelyst er blevet mindre, men der er mange ting der skulle ordnes. Nu er jeg tilbage, og glæder mig til, at få lagt de ting jeg har lavet ind.

Min studiekammerat skulle efter en pars års forhold giftes, og i den forbindelse spurgte de mig, om jeg ville lave deres bryllupskage, hvilket jeg sagde ja til.
At lave kage til andre, kan godt være svært, da man ikke ved om de bliver tilfreds med resultatet. Men det gjorde de!

Onsdag formiddag lavede jeg mine mudcake bunde. En på 30 cm og en på 25 cm. Der kom 60 gæster til receptionen, så disse størrelser er passende.
Smed dem efterfølgende i køleskabet, da når du bruger mudcake enten som kagebund eller som cupcakes bliver de bedst på tredjedagen.

Kagen inden den skal smørres op.
Nederste lag er: Chokoladefromage med friske hindbær.
Øverste lag er: Hindbærmousse.

Da Mudcake er en meget drøj konfekt ligende chokoladekage, syntes jeg, at det var idealt, at gøre indholdet i kagen syrlig men lækker. Derfor dette valg!




Brugte denne gang opskriften på IMBC, som er utrolig god at at smører kager op med. Den er let og luftig, ligeledes er den nem at arbejde med, så kan den fryses ned;0) Det er en fordel at bruge en røremaskine, da der skal piskes en del.

Opskriften på Italiensk Marengs Smørcreme.

  • 250 g sukker
  • 3/4 dl vand
  • 4,5 past. æggehvider
  • 75 g flormelis
  • 375 g smør
  • 1 tsk vanille
  • evt. farve
  •  
  • Sukker og vand kommes i en gryde og koges indtil 120 grader - det tager en 5-10 minutter, indtil der kommer store bobler. Tjek evt. temperaturen med et sukkertermometer.
  • Imens piskes æggehviderne indtil de danner bløde spidser.
  • Tilsæt flormelis og pisk videre til en hård marengs, ca. 5 min.
  • Mens der stadig piskes ved høj hastighed hældes den kogende sirup nu ned langs kanten af skålen med hviderne i en tynd stråle.
  • Når al sirup er tilsat piskes videre indtil cremen er kølet af, ca. 10 minutter.
  • Tilsæt herefter smørret lidt ad gangen imens det piskes, og til slut aroma og evt. farve.




Det færdige resultat efter opsmørringen.


Når du skal lave en etage kage, så er det vigtigt, at du afbalancerer kagen, så den ikke bryder sammen.
Køb nogle træpinde (dette kan du gøre i panduro hobby eller hos en special forretning). Mål af hvor høje de skal være. Tag en skarp køkkenkniv og skær pinden stille og rolig igennem.


Stik pindende ned i den kage, som skal være nederst og sørg for, at det dækker det område hvor den øverste kage skal stå.

Det færdige resultat;0)

Brudeparret blev meget glade for den.
Til roserne har jeg brugt IMBC og indfarvet det med pastafarve.











De to blomster på toppen symboliserede brudeparret.

5 kommentarer:

  1. Hej Louise
    Det ser vildt lækkert ud, men jeg er meget i tvivl om mængden. Hvor langt vil en portion række, hvis man tænker standard lagkager (ø 24 cm)?

    Mange hilsner

    Hans Christian

    SvarSlet
  2. Hej Louise
    Det ser vildt lækkert ud og jeg vil prøve din opskrift til en stribe kager jeg skal lave. Rakte én portion til begge dine kager?
    Mange hilsner
    Hans Christian

    SvarSlet
  3. Hej.
    Er det en etage eller to etager som denne kage du vil lave?
    Hvis det er kun en, så tag udgangspunkt i en form der er ø25 cm
    Ang., mousse og fromage, så lav altid dobbelt portion. Det du ikke bruger, kan du jo altid lave en ekstra dessert til kaffen.;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise
      Ja, det var ikke så klart... Jeg startede med at lave en dobbeltportion, og det rakte fint til 3 kager i én etage, 24 cm ø, ca 10 cm høje.
      Tak for inspiration!

      Slet
  4. Hej Louise,
    Jeg skal netop lave en bryllupskage i 3 etager (22-26-30 cm - 10 cm høje ca.). Hvor meget IMBC skal jeg lave tror du til opsmøring OG swirl roses som du også har lavet her??
    mvh Betina

    SvarSlet