torsdag den 16. februar 2012

Bananbrød med valnødder og chokolade stykker

I kender vel godt det, at man har en del bananer tilbage, og man ved ikke lige hvad man skal gøre ved dem. Enten kan man skærer dem i stykker og fryse dem ned, eller også kan man lave banan cupcakes. Nu er der en anden mulighed. At lave bananbrød. Denne lille kage er simpelthen så lækker og svampet, at et stykke ikke er nok.
Opskriften skal prøves, og ikke nok med det. Den bliver bedre og bedre efter hver dag der går.


Opskriften kommer her og er til et stort bananbrød;

4 modne bananer
2 store æg
100 g smeltet smør
2 spsk græsk yoghurt el. creme fraiche
280 g hvedemel
180 g rørsukker
1 tsk natron
1 tsk vaniljesukker
100 - 150 g god mørk chokolade
100 g groft hakket valnødder

Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn)
Smør formen med smør og drys alle siderne med mel. Hæld overskydende mel fra.
I en skål blandes mel, sukker, natron, vaniljesukker, chokolade og hakket valnødder.
I en anden skål moses bananerne og blandes derefter med æg, græsk yoghurt eller creme fraiche og smeltet smør.
Lav en fordybning i de tørre ingredienser og hæld bananblandingen i.
Bland det hurtigt sammen og hæld det i den smurte rugbrødsform

Bag brødet i ovnen i mellem 50 - 70 minutter. ( Prøv dig frem, min var først færdig efter 70 minutter.) Når kagen har kølet lidt i formen, vendes den ud af formes og køles yderligere ned.

Hvis bananbrødet ikke spises, så tag den ned i en pose, så den bevarer luftigheden.

God fornøjelse!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar