Som i nok kan se og læse, så elsker jeg kombinationen af dejlige lækre bær og chokolade. Det syrlige mod det søde, giver en utrolig lækker smagsoplevelse, og sætter sanserne i gang. Denne opskrift er ikke en undtagelse.
Så hvis man elsker chokolade så er denne kage perfekt;0)
Den var super nem at lave, og smagte helt fantastisk.
Ingredienser:
180 g smør
180 g hvid chokolade
180 g sukker
3 æg
3 spsk. vaniljesukker
120 g mel
omkring 20-30 friske hindbær
en håndfuld mandelflager
Fremgangsmåde:
Smelt smørret
Smelt den hvide chokolade over vandbad eller i en chokoladesmelter.
Når både smør og chokolade er smeltet blandes alle ingredienserne sammen med piskeris.
Hæld dejen i en form, beklædt med bagepapir.
Stik de friske hindbær ed i dejen, så det kun toppen der ses.
Strøg derefter kagen over med mandelflagerne.
Bag kagen på 190 grader varmeluft i ca. 30 minutter.
Holdbarhed: 2-3 dage.
God fornøjelse;0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar