Så er det igen efter en lille pause, tid til at ligge lidt nyt ind. Denne gang er det en gang romkugler, som jeg lavede af rester for en chokoladekage. I opskriften bruger jeg rigtig rom, hvilket kan smages. Smagen bliver bedre af, at man bruger rigtig rom i stedet for rom essens som man plejer at bruge.
Romkugler á la Louise
500 g chokoladekage
200 g mørk chokolade
0,25 dl piskefløde
4-5 spsk rom
Fremgangsmåde;
Smuldr kagen i små stykker og put derefter de 5 spsk rom i dejen og lad det stå og trække i en 7 minutters tid. Mens kagen står og trækker, smelter du chokoladen sammen med piskefløden. Når det er smeltet hælder du chokoladen i kagemassen. Lad det stå lidt og tril derefter romkugler.
Jeg plejer at bruge multidrys og kokos til mine. Men det er kun fantasien der sætter grænser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar