Man laver selvfølgelig nogle lækre knækbrød, fyldt med forskellige kerner.
Det at lave dejen tager ikke så lang tid. 7 minutter, så har du lavet dejen og de er klar til at blive sat ind i ovnen.
Det at sidde med en lækkert nybagt knækbrød og noget nylavet the og er dejligt og afslappende. Elsker Kusmi the og nogle vil nok sige, at jeg har en Kusmi fetish.
Louise´s luksus knækbrød
(Nok til en god bradepande)Ingredienser:
1 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
3,5 dl hvedemel (kan også bruge speltmel)
2 dl vand
1 dl olie
Bland det hele sammen og tag dejen ud på en bageplade foret med bagepapir
Efter dejen er glattet ud, tager du en pizzaskærer og skærer igennem dejen. Man skal lige passe på når man skærer, da der er mange kerner, så gør det forsigtigt, så du skærer hele vejen igennem.
Denne her gang har jeg taget birkes på 1/3 af dejen, sesamfrø på den næste del og til sidst helt plain.
Sæt dem i ovnen på 200 grader (alm. ovn) i 30 minutter. Når uret ringer sætter du ovnen på varmeluft og stiller uret 7 minutter frem, så de i alt har fået 37 minutter.
De færdige knækbrød parat til at køle af, inden de skal spises
Efter 40 minutter er knækbrødene parate.
Jordbærene er skyllet og knækbrødene kølet af.
Velbekommen;0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar